Folkelig utilfredshed med afskaffelsen af store bededag i Vejle: ”Det er blevet trukket ned over hovedet på os”

Til maj skal danskerne for sidste gang holde store bededag. På landsplan har afskaffelsen af helligdagen splittet vandene og skabt stor debat. I Vejle er mange borgere utilfredse, og samme indstilling kan man finde både i byrådet og hos virksomheder.

Grundlaget for afskaffelsen af store bededag er at skaffe flere penge til statskassen. Det estimeres, at tre milliarder kroner hvert år vil blive tjent ind ved at vinke farvel til helligdagen. Foto: Marie Kondrup Juul

Af Marie Kondrup Juul | +45 30 26 93 10 | 30267@dmjx.dk

Snart er store bededag fortid, og denne ændring falder ikke i lige god jord hos alle. Spørger man om holdningerne i Vejle, er der meget, der peger på, at befolkningen vil komme til at savne helligdagen.

Da Folketinget for blot ni dage siden stemte om helligdagens skæbne, var ønsket om en afskaffelse tydeligt. Pengene, der skal tjenes ind, når danskerne arbejder en dag ekstra, skal blandt andet bruges på at finansiere de stigende udgifter til forsvaret.

I går meldte byrådsmedlem i Vejle Rune Bønnelykke ud, at han ønsker, at man i kommunen holder fast i helligdagen. Han foreslår, at der foretages beregninger på, hvor meget det vil koste at trodse folketingets beslutning og bevare den, meddeler Vejle Amts Folkeblad.

Løsgænger Rune Bønnelykkes forslag møder dog ikke jubelsang hos de øvrige byrådsmedlemmer, oplyses det i artiklen i Vejle Amts Folkeblad. Blandt andet borgmester Jens Ejner Christensen (V) mener ikke, at en ekstraordinær fastholdelse af store bededag i kommunen er et forslag, der skal prioriteres. Den 29. marts skal byrådet behandle Rune Bønnelykkes forslag.

Folket ført bag lyset

I forbindelse med afskaffelsen af store bededag, var der for en stund tale om at høre befolkningens stemme i en folkeafstemning. Selvom det kræver blot en tredjedel af folketingsmedlemmernes accept at få en folkeafstemning stablet på benene, blev sådan en dog ikke til en realitet for danskerne. Politikerne ønskede, at beslutningen skulle træffes på Christiansborg og ikke direkte af det danske folk.

En meningsmåling, som Epinion har lavet for DR, viser, at under hver femte dansker går ind for at gøre store bededag til fortid. Den negative indstilling til en afskaffelse virker også til at herske i Vejle, hvor flere mennesker på gågaden er utilfredse med at skulle sige farvel til bededagen.

En af dem er Finn Thorkildsen, som arbejder som lokomotivfører. Togene kører også på helligdage, så den 49-årige vejlenser er ikke sikret at have fri på store bededag og har mange år siddet i førerhuset på dagen. Alligevel er han utilfreds med afgørelsen.

”Jeg er meget ked af, at store bededag afskaffes. Også selvom jeg til tider arbejder på store bededag. Det er nok mest måden, det er gjort på. Jeg føler, at afskaffelsen er blevet trukket ned over hovedet på befolkningen,” siger Finn Thorkildsen.

Mens et utal af danskere fra 2024 vil miste den fridag, de hidtil har været sikret på store bededag, får Finn Thorkildsen i stedet én erstatningsfridag mindre til rådighed årligt.

Også i flere virksomheder er man utilfreds med afskaffelsen og har planer at trodse folketingets beslutning. Det gælder blandt andet Green Energy i Vejle, hvor direktør Karl Andreassen til TV Syd kunne meddele, at han giver sine ansatte ikke kun én, men hele to nye fridage, som erstatning for den ene, der vil gå tabt.