Beboerne i haveforeningen Borchsminde gruer over nye lokalplaner, der onsdag aften blev fremlagt i Vejle Byråd. Byrådet vil sætte en stopper for helårsbeboelse og villa-lignende huse i Vejles kolonihaveforeninger. Lokalplanerne kan ende i nedrivning af de store huse.

Af Mads Norman Søndergaard & Emma Sommer

Kolonihaveejere i Borchsminde Haveforening fik en del at tale om efter et byrådsmøde i Vejle onsdag aften. På mødet fremlagde Teknisk Udvalg forslag til ti nye lokalplaner, der skal gælde for en række kolonihaveforeninger i Vejle Kommune. 

Vejle Kommune mener, at kolonihaverne er blevet bygget i et omfang, hvor de klassiske rammer for kolonihaver er under pres. Borchsminde er en af de 10 kolonihaver, der bliver påvirket af de nye lokalplaner. 

Kommunens ambition med de nye lokalplaner er at sætte en stopper for store sommerhus- og villalignende bebyggelser i kolonihaverne. Derudover vil de fastslå, at kolonihaverne er opholdshaver og ikke beregnet til helårsbeboelse. 

Allerede i dag samles haveforeningsmedlemmer i Borchsminde til et møde, hvor de skal diskutere en mulig finansiering af en advokat, som kan kæmpe deres sag mod Vejle Kommune. 

I Haveforeningen Borchsminde midt i Vejle er flere beboere usikre på fremtiden. Paulina Swietochowska er helårsbeboer i Borchsminde, og hendes nybyggede kolonihavehus risikerer at skulle rives ned, hvis de nye lokalplaner vedtages i deres nuværende form. Det stresser hende at stå i en usikker situation, når hun føler, at hun har gjort en indsats for at holde sig på god fod med kommunen under byggeprojektet.

“Selvfølgelig er det en stor stressfaktor. Det er meget stressende,” fortæller Paulina Swietochowska.

Kolonihavernes bureaukrati

Paulina Swietochowska startede byggeriet af sit kolonihavehus i 2021. Hendes nybyggede hus måler cirka 120 kvadratmeter og ligger på et 1000 kvadratmeter stort havelod. Under de nuværende lokalplaner er huset for stort og dermed ikke lovligt. 

Lokalplanernes endelige vedtagelse tilgodeser ikke bebyggelse, der var i strid med gældende planlægning og lovgivning på tidspunktet for opførelsen af byggeriet. Derfor kan den kommende vedtagelse af lokalplanerne betyde, at Paulinas hus er i fare for at blive eksproprieret. 

Selvom Paulina kontaktede kommunen flere gange i forbindelse med sit byggeprojekt, blev hun aldrig afbrudt eller forhindret i at fortsætte byggeriet. En dag midt under byggeriet modtog hun dog en mail fra kommunen, som påbød hende at afbryde sit byggeri omgående. Paulina kontaktede sin advokat for at forhøre sig om sine muligheder, og han rådede hende til at fortsætte byggeriet, så hun ikke risikerede at få beskadiget sit byggeprojekt. Efterfølgende kontaktede Paulina Vejle Kommune, men hørte aldrig tilbage fra dem.

Det sorte ringbind

Da Paulina Swietochowska bliver spurgt ind til Kommunens nye lokalplaner, som kan betyde, at hun både skal flytte fra sit kolonihavehus og rive det ned, stopper hun op og rejser sig.

Paulina kommer tilbage med et sort ringbind, som hun folder ud på spisebordet. Paulina har samlet korrespondancer med kommunen og avisudklip fra artikler, der omhandler tidligere kolonihavesager. 

“Jeg har gemt det, fordi jeg er meget usikker på, hvad kommunen vil gøre, og det er meget vigtigt for mig,” fortæller hun fortvivlet.

Ud af en plastiklomme trækker Paulina en ældre artikel fra Fredericia Dagblad.

Artiklen fra oktober 2012 med overskriften “Statsløse russere føler sig hjemme,” beskriver, hvordan familien Bolotov flyttede ind i et 150 kvadratmeters kolonihavehus i Borchsminde kolonihaveforening. Her fandt de ro og fællesskab, og det er noget, som Paulina kan identificere sig med. 

Paulina Swietochowska er forundret over den udvikling, der er sket på bare 10 år. Hun kan ikke forstå hvorfor Bolotov familien kunne få lov til at flytte ind i det store kolonihavehus med kommunens vidende, når hun risikerer at blive smidt ud og tvunget til at rive sit nybyggede kolonihavehus ned. 

“Mange herude har store hus. Jeg spurgte ikke om lov. Jeg så jo bare, hvad andre gjorde herude, men jeg var løbende i kontakt med kommunen og fortalte dem om, hvor stort huset ville blive,” fortæller Paulina Swietochowska om sin kolonihave. 

Et stærkt fællesskab

Længere nede af vejen bor Hans Erik Lyager, som går under navnet Pip-Hans. Pip-Hans har boet i kolonihaven de sidste 30 år. Han bor i en lille skurvognsbygning, som overholder alle gældende regler. Alligevel har han ikke meget tilovers for kommunens planer. 

“Jeg bliver ved med at bo her, og kommer der konsekvenser, så tager vi det med også. Vi har et stærkt fællesskab hernede,” siger den ældre kolonihaveejer. 

Pip-Hans bryster sig desuden også af sammenholdet med kolonihaveforeninger i andre byer, som for nyligt har været igennem det samme, som Vejles kolonihaver nu gennemgår, og har fået positive resultater.

Uenighed om ansvaret

Hvis man spørger mangeårige byrådsmedlem i Vejle-kommune, Torben Elsig-Pedersen, så er helårsbeboerne ikke det største problem i sagen om kolonihaverne. Han ser de alt for store huse som den største problematik.

“Det er de store huse, som underminerer kolonihaveområderne. De udvander den originale tanke om kolonihaver og påvirker den folkelige opbakning til kolonihavetanken,” siger Torben Elsig-Pedersen.

Ikke alene bryder husene med den oprindelige idé om kolonihaver, men de overtræder også gældende retningslinjer. Der er regler, der fastsætter størrelsen på kolonihavehuse. Hvis grunden er mindre end 300 kvadratmeter, må bygningerne ikke være større end 50 kvadratmeter. Hvis grunden er over 300 kvadratmeter, må husene ikke være større end 80 kvadratmeter.

^{Explainer Animation: Theis Nielsen}

Selvom kolonihaverne principielt ikke er helårsboliger, så mener Torben Elsig-Pedersen, at der skal findes en holdbar løsning på problemet om helårsbeboerne. 

“Jeg ved godt, at der er mennesker, som har svært ved at bo andre steder, og at kolonihaveområderne derfor løser et socialt problem, og jeg synes derfor også, at man skal arbejde for at lovliggøre det. Men man skal også træde varsomt,” fortæller Torben Elsig-Pedersen.

Torben Elsig-Pedersen vil ikke kommentere på Paulinas sag men medgiver, at kommunen har lukket øjnene for kolonihaverne i mange år.

Men spørger man Torben Elsig-Pedersen, er det ikke kommunen, som har skabt problemet, Det er derimod de kolonihaveejere, som i mange år har bygget for store huse.

De 10 udpegede kolonihaveområder er: Mølholmsdalen, Sandagergård, Kongens Kær, Engvasen, Skovly, Grundet, Havelodden 6, Nordly, Nørreskoven og Engene. Lokalplanen for Engene omfatter Danevang, Engvang, Åvang, Havelykke, Borchsminde, Vesterled.