De ensomme mænd bliver flere og flere, men de er svære at spotte. Derfor er det vigtigt med hjælp, der tager højde for netop dette – men det er ikke uden udfordringer.

Af: Laura Søndergaard. Tlf: 20188342. Mail: 30296@dmjx.dk

Det er et køn i krise, og det er et problem på landsplan. Også i Vejle. En undersøgelse for Forum for Mænds Sundhed viser, at 1 ud af 5 af alle 25-39 årige mænd er ensomme. Lars Ulrik, som er sundhedskonsulent hos Vejle Kommune, kan nikke genkendende til denne skræmmende tendens.

Når man spørger Lars Ulrik om, hvordan man kan se ensomheden hos mænd i Vejle, siger han, at det netop er dét, der er problemet; man kan ikke se dem. Hvis mænd bliver spurgt om de er ensomme, er det de færreste der vil sige ja, til trods for at det måske er realiteten. 

”Har du gået en måned uden, at nogle har ringet til dig?”

Lars Ulrik har boet i Vejle i over 20 år og er med til at skabe tiltag for mænd i Vejle – eksempelvis fællesskabet ”Ha’ det godt for mænd”, som blandt andet skal hjælpe ensomme mænd. Lars Ulrik arbejder med at adressere symptomerne frem for årsagen: ”Det handler ikke om at spørge ´er du ensom?´ men i stedet om at spørge ´har du oplevet at gå i en måned uden, at nogle ringer til dig?´,” siger han.

Paradoksalt problem

”Mænd er dårlige til at sætte sig ned og tage samtalen. Det betyder, at det også handler om rammerne og rekrutteringen, hvis hjælpen skal lykkes,” siger han. Og netop rekrutteringen er det største problem, fordi det skaber et paradoks; ”Hvis du er ensom, så har du ikke kontakt til nogen – og har du ikke kontakt til nogen, hvordan skal du så få hjælp til at få det bedre?” Det betyder, at rekrutteringen af ensomme mænd sker via jobcenteret eller hos lægen – steder hvor mændene ”tvinges” til at komme.

Skuldrene sænkes til snak om modermærkekræft og inkontinens

Det er stort set kun kvinder, der arbejder med sundhed og forebyggelse i kommunen – faktisk hele 90 procent er kvinder, mener Lars Ulrik. Det kan være problematisk, fordi arbejdet med ensomme mænd kræver differentiering. ”Vi er nødt til at arbejde anderledes med sundhedstilbud til mænd,” siger Lars Ulrik, og forklarer, at det kræver en mere pragmatisk tilgang. Han har erfaret, at det handler om rammerne.

Lars Ulrik har haft succes med at tage med mændene ud i naturen, hvor der er frihed og højt til loftet. ”Skuldrene bliver sænket, og så kan vi snakke om modermærkekræft og inkontinens, imens vi fælder et træ og saver det op,” forklarer han, og siger, at det handler om at lave ting, hvor man også bruger kroppen, for så kan man mærke sig selv – fysisk og psykisk. I naturen har han formået at skabe et rum, hvor der kan snakkes om at miste og om ikke at have kontakt til familie eller venner.

Kommunale tiltag skræmmer mændene

”Ordet ´kommunalt´ repræsenterer noget, som nogle mænd er bange for,” siger Lars Ulrik, og fortæller, at det derfor er godt, at byens kirker også er med til at hjælpe ensomme mænd.

Ifølge Lars Ulrik spiller byens størrelse også en afgørende rolle. ”Det er nemmere at gemme sig i de større byer end i det små bysamfund,” siger han. Derfor kræver det i en kommune som Vejle, med omkring 120.000 indbyggere, prioritering og fokus på problematikken. ”Vejle Kommune har stor fokus på ensomheden blandt mænd og prioriterer det højt – men det er ikke nok,” siger Lars Ulrik. Ifølge ham kræver det også en national bevågenhed.

For at statistikkerne skal dykke, handler det om at adressere symptomerne og sørge for at have tilbuddene klar, hvis man spørger Lars Ulrik. Hvis det skal lykkes, så kræver det, at forskellige netværker bliver flettet sammen, og er klar til at hjælpe de ensomme mænd. ”Vi skal væve et net og vi skal sørge for at det bliver mere tætmasket, end det er nu,” siger Lars Ulrik.