Vejle Byråd har ved de sidste to kommunalvalg haft en stigning på 16 procentpoint, hvad angår antallet af kvindelige medlemmer i byrådet. Venstre er det største parti i kommunen, men kvinderne er underrepræsenteret i partiet og i Vejle Byråd, mener kvindelig lokalpolitiker.

Skrevet af Julie Augusta Vindum

Vejle Kommune fik ved kommunalvalget i 2017 seks kvinder i byrådet, mens der i 2021 blev stemt yderligere fem kvinder ind. Kvinderne sidder altså på 11 ud af de 31 pladser i byrådet. Særligt repræsenteret i Vejle Kommune er partiet Venstre, som har 12 byrådspolitikere og selve borgmesterposten.

På stemmelisten ved kommunalvalget i 2021 var der 22 opstillingsparate kandidater fra Venstre, hvoraf fem var kvinder. Tre af disse er i dag at finde i Vejles Byråd for partiet.

Kvindelig stemmesluger

Gitte Frederiksen (V) er en af de kvinder. Hun fik næstflest stemmer i sit parti. Samtidig indtager hun en andenplads med sine 1602 personlige stemmer som kvindelig kandidat. Gitte Frederiksen ønsker at se en større kvindelig repræsentation i Vejle Byråd, men synes, det er svært at få kvinder engageret på den politiske scene.

”Det er svært at finde kvinder, der vil stille op. Jeg har spurgt flere, om de ikke kunne tænke sig at deltage,” siger Gitte Frederiksen.

Hun peger på, at presset fra de sociale medier og det at befinde sig på en arbejdsplads med et flertal af mænd kan holde kvinderne fra at stille op som byrådspolitikere.  

Morten Emmerik Wøldike, der er leder for Institut for Menneskerettigheders arbejde med køn og LGBT+, giver Gitte Frederiksen ret i, at det er svært at rekruttere kvinder til kommunalpolitik, selvom at antallet af valgte kvinder er steget en anelse siden forrige kommunalvalg. Han er også enig i, at presset fra de sociale medier og den politiske scene, der primært består af mandefællesskaber, kan afholde kvinder fra at stille op til kommunalvalg. Morten Emmerik Wøldike tilføjer sexisme og seksuel chikane som andre årsager. 

”Det er et problem, at kvinder er underrepræsenteret i kommunalpolitik, fordi vi har et demokrati, hvor vi har brug for, at befolkningen er repræsenteret på bredeste vis. De beslutninger, der træffes i en kommune, vil blive styrket af, at forskellige erfaringer og interesser er repræsenteret omkring bordet. Når kvinder bliver ved med at være underrepræsenteret, tyder det på, at nogle strukturelle forhold forhindrer dem i det,” siger Morten Emmerik Wøldike. 

Kvinder skal inddrages i kommunalpolitik

I Vejle har partiet Venstre forsøgt at inddrage flere kvinder i lokalpolitik ved at invitere borgere til gruppemøder eller ved at promovere partiets mærkesager på gaden. Under det forrige kommunalvalg havde partiet særlig fokus på at inddrage flere i dets arbejde. Venstre var især interesseret i at rekruttere flere kvinder på grund af kvinders underrepræsentation på opstillingslisten, men også i selve partiet. Gitte Frederiksen kan derfor godt forstå, hvorfor man som kvinde stemmer på en kvindelig kandidat på baggrund af hendes køn.

”Vi kvinder forstår jo hinanden og de kampe, vi hver især har taget, inden vi når der, hvor vi nu engang er, og vi er jo få i branchen,” siger Gitte Frederiksen.

Hun tænker ikke selv på at få stemmer på baggrund af sit køn, men hun ved, at der er kvinder, der netop sætter deres kryds ved hende af den årsag. Gitte Frederiksen understreger, at hun fører sin politik efter sine mærkesager og ikke ud fra sit køn. 

Institut fra Menneskerettigheder mener, at partierne, der opstiller kandidater til byrådet, løbende skal rekruttere bredt og gøre mere for at tiltrække kvinder til de politiske poster. Et andet forslag er at gøre de kvinder, der allerede er valgt ind, til rollemodeller eller mentorer for de kvinder, der gerne vil opstille. På den måde vil kvinderne få en større rolle i lokalpolitikken.